Koteletter i fad – lækker og hurtig hjemmelavet aftensmad

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Er du presset af en travl og stresset hverdag, men sætter du stadig pris på at tilberede hjemmelavet, varm aftensmad til familien? Vil du ikke spise børnene af med frysepizza, færdigretter fra supermarkedet, eller take away? Så skulle du prøve en af de traditionelle danske retter, som er lette at lave, billige og nemme at købe ind til, og som du kan tilberede på nul komma fem – eller tæt på.

Koteletter i fad – når aftensmaden skal på bordet i en fart

Blandt de helt store favoritter i det traditionelle danske køkken finder du forloren hare, hakkebøf med bløde løg, flæskesteg eller ribbenssteg med surt, de klassiske frikadeller, krebinetter og karbonader – og så selvfølgelig koteletter i fad. Koteletter i fad falder i de flestes smag, børns såvel som voksnes. Og så er de hurtige at tilberede. Så snart koteletterne er brunede, anbragt i et ildfast fad og overhældt med sovs, passer de faktisk sig selv indtil de skal spises. Og så er der tid til at lave tilbehøret – for eksempel ris, kartofler, kartoffel mos eller pasta.

Ta’ børnene med i køkkenet, når der skal laves koteletter i fad

Faktisk er det så nemt at lave koteletter i fad, at du med fordel kan invitere de lidt større børn til at deltage i tilberedningen. De saftige svinekoteletter, som brunes inden de overhældes med lækker sovs, holder sig møre ved tilberedning i ovn – der skal meget til, før de bliver tørre og triste. Og er du ude efter særligt mørt og lækkert kød, kan du erstatte de traditionelle nakkekoteletter med skaftkoteletter – evt. nogle, som stadig sidder på benet, hvilket giver ekstra smag til retten. Svinekoteletter kan godt erstattes med for eksempel kalvekoteletter, hvis dette foretrækkes. Og der ud over kan retten varieres i det uendelige ved hjælp af ekstra krydderier eller udskiftning af ingredienser. Du kan finde mere inspiration til koteletter i fad på dk-kogebogen.dk