Smuk natur på rejser til Sri Lanka

Sri Lanka er et utroligt land at rejse rundt i. Med sin spændende historie og kultur, er der mange oplevelser at hente på rejser til sri lanka. De buddhistiske vidnesbyrd er talrige overalt i landet, og også kristendommen og hinduismen har en plads på Sri Lanka. Op af bjergsiden mod det berømte Adams Peak følges pilgrimme fra alle tre religioner, og diversiteten er på denne måde stor i landet – denne vil man opleve, hvor end man går. I Sri Lanka bliver du som rejsende mødt af et folkefærd, der venligt tager imod dig, og imødekommenheden er stor. Noget af det fedeste på en rejse til Sri Lanka er imidlertid den smukke natur, du vil møde i landet. Også denne er præget af stor diversitet – fra lange, hvide sandstrande ved kysterne til smukke bjergbyer i højlandet. Der er mange måder hvorpå, du kan tage del i Sri Lankas naturoplevelser, og blot det at rejse med tog rundt i landet giver dig en mulighed for dette. Togrejser her er en stor oplevelse – og en spændende måde at opleve flere forskellige dele af landet på. Særligt i højlandet er turene i tog en kæmpe oplevelse, som du ikke må gå glip af på en tur til Sri Lanka. Sri Lanka er kort sagt en perle som rejsemål, hvis du er vild med smuk natur og sætter pris på den slags oplevelser på en rejse. Få lande byder på så stor naturmæssig afveksling, og dette bliver yderligere understreget af Sri Lankas lille størrelse. Det er muligt at nå godt rundt i lande på få uger.

Smukke strande og nationalparker

Der er som sagt mulighed for mange forskellige naturoplevelser i Sri Lanka, og en af disse er besøg på de smukke strande. Tag for eksempel på tur til Weligama, Galle og Marissa. Du kan se hvaler og havskildpadder, eller du kan slappe af ved vandet. Du får et indblik i fiskernes liv – I Weligama sidder de på bambuspæle ude i vandet og fisker, og dette er et helt særligt syn. Udover de smukke strande er der i Sri Lanka rig mulighed for at besøge smukke naturområder, hvor du kan komme i tæt kontakt med dyrelivet. I nationalparken Yala kan du opleve elefanter, flamengoer og en lang række andre dyr. I det smukke Horton Plain i det centrale højland kan du være heldig at se leoparder. Udawalawe nationalpark er ideel for en jeepsafari, og også her kan du opleve elefanter på nært hold.