Når en trusse er det sidste hindringspunkt

Forestil dig følgende scenarie: Du er en person, som har inviteret en kvinde ud, som du er ret så interesseret i.
I har talt lidt sammen online før da, og du har haft en fornemmelse af, at I klikker sammen, men det er svært at få det helt bekræftet.

Det er jo det med at finde ud af, hvem der tager første skridt, hvis man gerne vil noget mere, for tænkt nu, hvis den anden part ikke er med på den idé – så er det ligesom lidt ødelagt.

Den slags ser man også ske, selvom man egentlig er mødtes et sted, formentlig online, for folk plejer at finde sammen for at date, være sammen eller bare have sex.

Så kan det stadig være svært at tage det sidste skridt, fordi man måske er blevet enige om, hvor langt man går, at man kun er venner: eller måske bliver man bare nervøs.

Men idét I sætter jer til bord, hvor I skal mødes, om det så er en pub, en café, en restaurant eller lignende, så hvisker hun til dig i forbifarten, mens du trækker hendes stol ud, at hun ingen trusser har på – og du ved ud fra hendes måde at sige det på, at det er helt med vilje.

Måske havde du set det komme ud fra jeres samtaler sammen, men nu får du (heldigvis) bekræftet, at I begge gerne vil i den samme retning.

Undervejs kærtegner hun dig endda måske med det ene ben overkors, der kører ned langs dit ben, og du kan mærke, at hun ikke længere krydser benene.

Der er en stemning mellem jer over bordet, der er meget høvisk, men under bordet og i jeres sind, er I ved at gå ud af jeres gode skind.

Den sidste hindring er nemlig af vejen, og det er blot et spørgsmål om tid, før det eksploderer!